I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig.
Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...
Lektørudtalelse: Løvindens datter er Alianne på 16 år. Hun er naturligvis datter af Alanna og Gergi fra serien Løvindens sang. Alianne er hovedpersonen i nærværende serie, der ser ud til at omfatte et bind mere. Serien kan fint læses selvstændigt. Trods sine 16 år ved Alianne ikke, hvad hun vil med sit liv. Det irriterer hendes mor, der netop vender hjem efter et års tjeneste nordpå. Der opstår hurtigt diskussioner mellem mor og datter, og Alianne beslutter sig for at tage sin båd og sejle en tur til Legan. Desværre bliver hun fanget af pirater og solgt som slave på Kobberøerne. Her regerer den sindssyge kong Oron. Alianne er slave hos en venlig hertugfamilie, der pludselig falder i unåde og må fortrække til en residens langt borte. Alianne følger med. Hendes opgave er at sørge for, at hertugens børn overlever. Hun får hjælp fra Slyngelguden Kyprioth. Det er en spændende og velskrevet fantasyroman. Der er også humor og kloge betragtninger over mor-datter forholdet i teenagealderen. Det hele virker trods magi og mystiske hændelser troværdigt. Personerne lever, og læserens største ønske er at få fat i andet bind og læse slutningen på eventyret. En velskrevet fantasyroman for piger fra ca. 12 år. Deres mødre kan også læse med
Britta Liboriussen
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
"Slyngelgudens valg", den første i serien af Løvindens datter omhandler Alianne, Alanna og Gergis datter, som har et brændende ønske om at blive spion ligesom sin far. En dag, da Alianne er ude at segle, bliver hun fanget af nogle sørøvere, som sælger hende som slave til hertugfamilien. Her bliver Aliannes ønske om at blive spion opfyldt med lidt hjælp fra slyngelguden, Kyprioth, og Alianne får også forbundsfælder i form af krager. Det er Aliannes opgave at holde hertugfamilien i live; ellers kan hun ikke vende hjem til sin familie. Det er de krav, Kyprioth stiller.
Selv kan jeg ikke lade være med at blive glad for mange af personerne, som optræder i serien. Da jeg for første gang hørte, at der var en serie, som hed "Løvindens datter", var jeg bange for, at den ville blive noget, som ville minde utroligt meget om serien om Alanna, hvilket ville være en stor skuffelse. Men jeg må sige, at jeg er imponeret af den forfatter. Hun skriver slyngelgudeskønt! Hun skriver bare fantastisk, og det kan ikke siges anderledes.
Jeg synes, at det er en af Tamora Pierces bedste serier, som omhandler personer fra Tortall, Kobberøerne, Tusaine og de andre kendte lande fra hendes univers. Spionlivets perspektiver, forsigtighed og klogskab har fascineret mig meget fra hendes bøger. Som allerede skrevet, har Tamora en utrolig god skrivestil, som er meget fængende efter et par linjers forløb, hvor humoren helt klart er med til at gøre hendes bøger værd at læse. Derudover er handlingen spændende og eventyrlig og har præcis, hvad der skal til for en god fantasy. Jeps, denne bog er fantastisk og resten af serien med! Så den kan bestemt anbefales.
Allianne er Alannas datter. Hun vil gerne være spion ude i marken, men hun må hverken for sin far eller mor. Hun skændes meget med sin mor når hun endelig er hjemme. En dag bliver Allianne bortført af pirater og solgt som slave. Hun møder slyngelguden der giver hende den opgave, at passe på familien hun tjener hos døtre, fordi Guden vil have de tidligere regerende Rakaerne på tronen igen. Hun lærer, at tale med krager gennem drømme. En af kragerne forvandler sig til menneske, og hun bliver forelsket for første gang.
Jeg har givet den 6 fordi det er den bedste af Tp's serier. Den har det hele.
Denne bog handler om Alanas datter Alianne, som har en del uenigheder med sin mor. Alianne kan godt lide "spionfaget", men det synes hendes mor ikke så godt om. Alt det er dog rimelig ligegyldigt, da Alianne bliver fanget af nogle pirater, der sælger hende videre som slave. Hun ender hos en herugfamilie på Kobberøerne, men der er uroligheder under opsejling. Derfra kommer Alianne ud for en masse, og hun stifter bekendskab med Slyngelguden Kyprioth, der hjælper hende et par gange.
Bogen er rigtig god, og ikke til at lægge fra sig. Den viser også Alanna fra en anden vinkel - den irriterende mor - og det er gjort på en sjov måde... Bogen fortjener et 6-tal, og derfor får den det også...
Helt klart en af de bedste serier Tamora Pierce har fremtryllet!
dog skal det siges: LÆS DEM PÅ ENGELSK!!! da jeg efterfølgende læste dem på dansk, var de blevet overraskende flad, og de små spidsfindigheder, var blevet høvlet af med rå hånd! at Aly i den danske version bliver kaldt Alianne hele vejen igennem er direkte forkert, og utrolig synd, for hendes kælenavn gør det hele mere personligt...
altså: Super fed bog! men snyd nu ikke dig selv ved kun at læse den på dansk, vel?
jeg har læst hele løvindens datter serien og er helt grebet af den nå man er begynt kan man sempelt hen ik stoppe med at læse. historien er vild spendene, og handlingen er rigtigt god. Det er jo også spændene at Hovede personen Alliane er Løvinden/Alannas datter. Men så er det jo en fordel hvis man også har læst bøgerne om Alanna. Man oplever rigtigt kobberøerne som man ellers ikke har hørt forfærdeligt meget til før. Og så får man en bedre fornemmelse af hvilken kultur de har på Kobberøerne. Historien er som næsten alle af de andre bøger af Tp, så gode at man næsten begynder at synge Men spørgsmålet er så om bøger af Tp overhovede kan være dårlige Nå jeg tænker på Tp bøger dukker der altid et billede af en kop te en bog og en kiks frem Hehe, det symbolisere selvfølge en vildt hyggelig efter middag med en bog i hånden og altin bare er perfekt. Nå men alt i alt en fantastisk bog og idet hele taget en fantastisk serie
Det er en af de bedste bøger TP har skrevet. Jeg er helt vild med den. Den er bare fantastisk. Man bliver helt grebet af bogen, og den er desværre også hurtig læst. Men den får helt klart topkarakter.
En super bog! Læste den på under en dag! (man kan da heller ikke forvente andet når det er Tamora Pierce der har skrevet den? ) Min yndlingsperson i den er helt klart Navat Krage.. Dog syntes jeg 4'rn er bedre, så den får kun (kun & kun?) 5 i karakter.