Mit navn er Kvothe. Navne er vigtige. De fortæller meget om en person. Jeg har været kendt under flere navne end nogen kan tillade sig. Man har kaldt mig Kvothe den Blodløse, Arkanisten Kvothe, Kongedræberen Kvothe og en hel del andre og mindre sympatiske navne, og jeg har gjort mig fortjent til dem alle sammen. Og betalt prisen for dem. Jeg har talt med guder, elsket kvinder og skrevet sange der kaldte tårer frem i hærdede barders øjne. I har måske hørt om mig.
Mens Kvothe læser på universitetet, møder han den gådefulde Denna, kvinden han beskriver som sit livs store kærlighed. Med hende som ledsager vinder han et af sine pompøse tilnavne, dengang de drager ud for at undersøge rygterne om de sagnomspundne chandrianere ...
2. del af fantasy-serie til selvstændig læsning for gode læsere fra ca. 13/14 år. Også for voksne
Beskrivelse:
I 2. del af denne nye fantasy-serie fortsætter kroværten Kvothe med at berette sin historie til en kronikør. Kvothe er nu blevet en ung mand, og han studerer ved universitetet. Han begynder at optræde med sin lut og møder den gådefulde Denna. Sammen med hende er han på jagt efter de chandrianere, som i sin tid slog hans forældre ihjel, og han vinder det første af sine tilnavne: Dragedræberen. Fortsættelse følger. Som i første bind er teksten uhyre velskrevet og godt oversat. Spændingskurven brydes her og der af nogle vel lange beskrivelser, men læseren kommer med lidt ihærdighed hver gang tilbage til et grundlæggende set spændende historieforløb. Vi får nogle troværdige og overbevisende portrætter af bogens hovedpersoner og et stort galleri af bipersoner i et interessant og levende fantasyunivers
Sammenligning:
Klassisk fantasy som kan måle sig med andre populære og velskrevne serier som fx Joseph Delaneys og Tamora Pierces
Samlet konklusion:
Alt i alt en velskrevet og veloversat klassisk fantasy-serie med en god persontegning og et overbevisende og godt beskrevet univers med ægte fantasy-stemning
Torben Wilhelmsen
Copyright Dansk Biblioteks Center
Anmeldelser:
6/6
Kært barn har mange navne, og det samme gælder sagnhelte. Ingen ved præcis hvem han er, men hver lægger vægt på hvad netop han synes er vigtigt ved heltens liv, og dette viser sig ved hvilket navn han vælger at omtale ham ved: Letfinger, Kvote den blodløse, Arkanisten Kvothe og Kongedræberen Kvothe. Alle sande, men ingen fuldstændig fyldestgørende.
I Dragedræberen lærer vi endnu et nyt navn til Kvothe - Dragedræber. Historien samler os op umiddelbart hvor Vindens navn forlod os - Kvothe er i gang med at diktere sin livshistorie til Kronikøren, og er nu nået til et nyt kapitel og en ny del af sit liv.
Kvothe er træt af at være så fattig at han aldrig har til dagen og vejen – går hans sko i stykker må han gå barfodet, for han har ikke råd til at erstatte dem. Pengemanglen giver også problemer ved hver eneste semesterstart, da han aldrig kan være sikker på, at han kan skaffe det adgangsbeløb der lader ham blive på universitetet.
I sin jagt efter nye måder at skaffe penge på, ender Kvothe på den anden side af floden Omethi i den mere farverige og kreative bydel Imre. Her får han en mulighed for at gøre musikken til en del af sit liv igen, og møder igen den hemmelighedsfulde Denna som fortryller ham fuldstændig.
Sammen med hende får han muligheden for at genoptage sin søgen efter chandrianerne og finde ud af, hvor deres blå ild stammer fra.
Dragedræberen er en interessant fortsættelse på Kvothes liv, og jeg havde meget svært ved at lægge den fra mig. Rothfuss skriver medrivende og jeg var især dybt fascineret af livet på universitetet. Det ville jeg meget gerne have læst mere om, og glæder mig allerede til næste bog, selvom Patrick Rothfuss sluttede denne af med at give mig bange forudanelser om at Kvothe tilsyneladende står overfor endnu en stor ulykke, som nok vil ændre hans liv lige så meget som den foregående gjorde.
Kongedræberkrøniken er en fremragende ny fantasyserie, som vil fange både unge og gamle.
+20 stk.
